Din egen livsfortælling
En livsfortælling er gave! Ikke kun til dig selv, men også til dine nærmeste. At se sit liv og sine erindringer på skrift er både terapeutisk og tilfredsstillende.
Jeg tilbyder at skrive dine erindringer eller formidler kontakt til en dygtig kollega og forfatter, der skriver din bog for dig. Dine erindringer bliver fortalt i dit sprog og i din tone, men vi hjælper med at få en velfortalt historie ud af det, som er bygget op med fortællemæssige teknikker, så den bliver læseværdig – også for andre.
Du kan vælge mellem to modeller:
- Temaer. Vi deler din fortælling op i emner eller begivenheder. I det indledende møde taler om, hvilke emner vi skal koncentrere os om.
- Kronologisk Her fortæller du om dit liv fra barn til voksen, og hvordan de forskelige hændelser har præget dig og dit syn på livet.
Praktisk
Vi mødes fem gange á to timer, hvor du fortæller om dit liv. Bor du langt fra København, mødes vi fysisk første gang og dernæst over zoom de følgende gange. Jeg – eller min kollega – redigerer teksten og bygger den op, så det bliver velfortalt læsning.
Du kan vælge mellem to forskellige løsninger
- Du modtager et usb-stik med din fortælling og står selv for udgivelsen hos fx Saxo
- Du modtager et antal færdige eksemplarer, hvor jeg hjælper med kontakt til en dygtig grafiker, der står for forside, billeder, omslag, etc.
Skriv til mig og hør nærmere om priser og andet på mail@lauraengstrom.dk