Skrivekursus i Frankrig

Kom med på skrivekursus i Frankrig

16. september til den 20. september 2024

 

 

 

 

 

Har du et skriveprojekt, som du vil have hjælp til at få færdigskrevet? Eller har du bare lyst til at skrive, men aldrig fået anledning til at komme igang ? Eller kunne du blot tænke dig fem dage i det franske, hvor du fordyber dig og lærer at skrive?

Så kom med!

At skrive er et håndværk, og alle kan lære teknikkerne, så sproget bliver lettere og mere levende.

Skrivekurset er for alle  – du behøver ingen særlige forudsætninger.

“6 ud af 6 stjerner.”

Sådan siger en af mine tidligere kursusdeltagere.

En anden skriver:

“Jeg har aldrig før prøvet noget lignende. Jeg har fået en indsigt i sprog, miljø, personbeskrivelser, metaforer og rytme. Jeg vil til enhver tid anbefale dit kursus til venner og bekendte.” 

Her skal vi bo:

Den gamle, ombyggede skole ligger helt vidunderligt et par timers kørsel nord for Toulouse. 

 






Hver for- og eftermiddag er der skrivetid










Den gamle skole i Salclas er indrettet fint og nænsomt med fund fra de mange loppemarkeder i området 







Fra værelserne er der udsigt udover bjerge og marker













Der er store rum velegnet at sidde og skrive sammen







 

På mine kurser gennemgår vi følgende:

  • Værktøjer til at finde frem til dine bedste historier 

  • Konkrete skrivetips og -råd 

  • Nemme fortælleteknikker 

  • Redigeringsteknikker

  • Øvelser, der gør dig klar til at komme i gang med det samme

  • Du får også individuel sparring og feedback

 

Dagenes program:

Kl. 8 Morgendans

Jeg har guidet fri morgendans et utal af gange. Det er befriende, og alle kan være med. Der er ingen koreografi. Vi skal bare have det sjovt og ryste myoserne ud af systemet.

Kl. 8.45 Morgenmeditation

Kl. 9.15 Morgenmad. Vi spiser fælles morgenmad tilberedt af stedets kok med alle de lækre, lokale specialiteter.

kl. 10 -11.30 Undervisning

kl. 11.30-12.30 Individuel skrivetid

kl. 13 Frokost

Hver dag får vi lækker frokost tilberedt af stedets kok af de lokale råvarer. Herefter er der tid til at skrive videre.

Om eftermiddagen vil jeg give individuel sparring og feedback.  

Eftermiddagen er også fri til at tage ud i området, der byder på mange smukke landsbyer, loppemarkeder og markeder. Eller man kan slænge sig ved poolen med – eller uden – skriveprojekt.

Kl. 19 Mødes vi og spiser sammen.

 

Her er nogle af mine kursister har skrevet om mit skrivekursus:

“Det har været et supergodt skrivekursus, du har sammensat til os. Det har været så inspirerende og meget lærerigt at få indblik i, hvordan en historie skal bygges op.”

“Jeg vil fremhæve din engagerede, personlige og pædagogiske stil gennem hele forløbet, hvor du har formået at gøre indlæringen til en leg med ord.”

“Jeg er begyndt at forstå, hvordan jeg skal gøre historien levende og interessant for læseren.”

 



Kurset koster 9500 kr.

Prisen inklusiv undervisning, kursusmateriale, ophold, mad og transport til og fra lufthavnen.

Tillæg for enkeltværelse er 2500 kr.

Flybilletten sørger du selv for. Norwegian har billige billetter på de nævnte datoer.


Skriv til mig på mail@lauraengstrom.dk og hør nærmere.

Frist for tilmelding er 1. maj 2024.